mandag, november 13, 2006

Verden skal ses i farver....
- Hvilket i Managua vil sige rød og sort. Dette er nemlig sandinisternes varemærke og sejren er deres. Efter 16 år på bænken har sandisterne ikke bare vundet præsidentposten, de har vundet stort.

Det endelige valgresultat afslørede at FSLN (Frente Sandinista de Liberacion Nacional) vandt med 38,59% af stemmerne.

Anden-, tredje- og fjerdepladsen tilfaldt henholdsvis Alianza Liberal Nicaragüense (ALN) med 30.94%, Partido Liberal Constitucionalista (PLC) med 22.93%, og Movimiento de Renovacion Sandinista (MRS) med ialt 7,25% af stemmerne.


Med det endelige valgresultat, og alle parters anerkendelse af valgets udfald, er det politiske spil gået ind i sin anden fase. Kampen står nu om (magt)fordelingen af pladserne i parlamentet, og de forskellige aliancer er kørt i stilling.

FSLN og PLC bejler som altid til hinanden i forsøget på at sikre sig de 56 af parlamentets ialt 91 stemmer, som det kræver for at kunne ændre landets grundlov. Med den foreløbige fordeling af parlamentets pladser ser denne strategi dog ud til at fejle. ALN og MRS er foreløbigt spået til henholdsvis 30 og 6 pladser, hvilket lader FSLN/PLC-aliancen tilbage med en enkelt plads i underskud.

søndag, november 05, 2006

I dag går Nicaragua til valg:
Den længe ventede valgdag er endeligt kommet, og for landets mange tusind sandinister er håbet lige så lysegrønt som himlen har været lysblå i dag. Meningsmålingerne taler nemlig for, at El Frente med Daniel Ortega i spidsen vinder dagens valg med ca. 35% af det samlede stemmetal.


Valgsystemet hernede fungere på den måde, at det parti der får mere end 35% af stemmerne med en afstand til nærmeste modstander på 5% har vundet valget. Er der mindre end 5% til nærmeste modstander går valget ind i anden valgrunde, og en ny valgdato skal findes. Valgresultatet forventes at foreligge i morgen mandag.


(Første foto viser, hvordan hver vælger får farvet tommelfingeren for på den måde at undgå, at folk stemmer to eller flere gange. Andet foto viser et af sandinist-partiets valgkampagne-optog ved byen Sebaco).

lørdag, november 04, 2006

Rikkes fødselsdag:
En daglig dag, der startede med fødselsdagssang fra min mor i DK og hygge og gaver ved morgenbordet sammen med min søde Anders, Silas og Mikkel, som var på besøg fra Siuna.


På arbejdet blev jeg fejret både med kage og fødselsdagssang fra alle kollegaerne.




Præsentation af mine kollegaer fra venstre, forreste række: Angel, Karen, Brenda, Vicky, Xilone, Cristina (min tætteste kollega) og doña Margarita. Bagerste række: mig, der ligner en, der har fået en støvle i hovedet, Michelle, Manfred og Manfred, Ramiro og Jalima.

Om aftenen blev der hygget med sushi, teriyaki-kylling og levende lys.

Det skal dog lige tilføjes, at jeg nød at åbne min mailbox, som var tungt læsset med fødselsdagsmail fra jer allesammen. TUSIND TAK for det - jeg blev helt vildt glad!!!

mandag, oktober 30, 2006

Så kom der gaver hjemmefra:
Den længe ventede pakke fra Anders' mor kom en gang i sidste uge. Anders var næsten ligeså utålmodig for at åbne pakken som Silas var, så kort og breve blev læst i dybden.
Pakken gemte både lidt til intellektet, ganen og forfængeligheden - det var bare SUPER! Silas var dog mest af alt interesseret i alt det, der havde gavepapir på....

lørdag, oktober 28, 2006

Halloween og frække pirater...
I fredags holdt Silas' vuggestue halloween, og alle forældre var inviteret. Rikke havde taget en feriedag for at hygge sammen med Silas. Desværre har Silas ligget syg hele ugen, så han var ikke helt på toppen. Men trods lidt mathed, var det en hyggelig dag.

Vi kom til festen sammen med Brit og Mark - den spansk/danske viking. Brit er dansk, og vi ser en del til hende og hendes spanske mand Alfonso. Der er ca. et halvt års forskel på Mark og Silas, men de hygger sig godt sammen, så det er altid hyggeligt.



I Las Manzanitas (vuggestuen) er Halloween en af årets store begivenheder, og vi skal lige love for, at alt var forberedt ned til mindste detalje. Til at starte med blev alle forældre arrangeret som pressetkorpset ved Oscar-uddelingen, og så var ellers bare med at vente, til ungerne skulle promenere forbi.

Vi ved ikke helt, om det var de mange blitz-lys eller synet af "mooaar", der fik Silas til at bryde i gråd - men sjældent har man set så mange kameraer på et sted....



Udenfor vuggestuen ventede 10 stk. fint pyntede motor-taxis, og så var det ellers bare om at få spøgelser, skeletter og sørøvere i vognene, så vi kunne gå i optog gennem nabolaget omgivet af forældre og musikere.



Tilbage i Las Mazanitas sang børnene et par sange, der var slik-uddeling og kage til de sultne.

En tilfreds Silas med dagens fangst af sukker-godter.