The wild, wild West...
Fredag eftermiddag sadlede vi 4-hjulstraekkerne, og drog sammen med familierne Korsgaard og Lind/Derflinger til Miraflor i det nordlige departement Estelí. Her skulle vi tilbringe weekenden paa aegte cowboy-vis med okologisk lodging og ridetur.

Paa udturen noed Silas den sidste luksus inden vi naaede "ingenmandsland". I byen Estelí - hovedstaden i departementet Estelí - stoedte vi til Henry, Heidrun, Frederik og Anna-Luna, der foerte an ad de stoevede sten-veje. Frederik og Anna-Luna foretrak paa aegte nica-vis ladet paa bilen fremfor den lukkede kabine.

Rikke noed at faa luftet 4-hjulstraekket, mens Silas og Anders noed den smukke natur for nedrullede vinduer. Efter at alle var ankommet til Posada Soñada, samledes vi til spisning i faelleshuset, hvor menuen stod paa god, gedigen okologisk bondekost med ris, kartofler, boenner, salat, platanos (bananer) og tortillas (majspandekager). - PS. Silas har ikke tisset i bukserne, han har blot haeldt juice ud over sig selv og sin mor....

Efter aftensmaden fortrak vi til vores eget lille Pipi Langstroempe-hus med aaben pejs, hvor vi paa rigtig lejrskole-maner sov i koejesenge i vores medbragte soveposer. Det var super hyggeligt, fredeligt og ikke mindst dejligt KOLDT!

Paa landet staar man dog bogstaveligt talt op med hoensene - hvilket vil sige klokken LORT om morgenen. Med udsigten til hygge i haengekoejen sammen med Anna-Luna, var Silas dog ikke den, der brokkede sig over den tidlige opvaagnen.

Dagens foerste kommentar fra ham var derimod: "Hvornaar kommer hestene?", hvorefter han trak i ridetoejet klar til afgang. Af sikkerhedsmaessige aarsager besteg Rikke og Silas samme hest, hvilket gjorde, at hesten Rosilla allerede inden afgang saa lidt traet ud... Anders og hesten Ranchero, var dog begge fit for fight - ogsaa efter de 4 timer paa praerien!

Silas var som sagt i topform, og noed hele turen i fulde drag. Hans foretrukne tempo var gallop - og det er ikke loegn - men hans mors bagparti sagde hen mod slutningen af det 4 timer lange ridt, at skridt var det eneste hesten kunne finde ud af nu.

Hele flokken (Heidrun, Christian, Mathias, Kattía, Sofia, Anders, Silas, Henry, Frederik, Anna-Luna, Alex vores guide og en landkone) samlet paa den udsigtspost, vi red op til, hvor alle fik et velfortjent hvil, og lidt godt til ganen og halsen.

Og saa ellers bare lidt stemningsbilleder....

Vores nye familiemedlem

Linselusen med den lille, laadne snude front mod kameraet er vores nye lille kattekilling.

Hun hedder Soya og er opkaldt efter Rikkes lille feriebarn af en kattekilling, venligst udlaant af Katja og Sophie i tidernes morgen, dengang vi alle var unge og smukke.

Som det fremgaar af billedet, er Silas MEGET glad for vores nye familiemedlem. Han har dog lidt svaert ved at acceptere, at det nyligt indkoebte muselegetoej ikke er til ham, men til katten.

Soya kommer fra Masatepe en times koersel vest for Managua, hvor hun sammen med sin kattemor og lillesoester har boet hos Rikkes hollandske kollega Nela.

Inden afhentningen af Soya, gik vi en meget smuk, men ogsaa meget varm tur, paa Nelas fantastiske og meget bakkede landsted, der ligger med udsigt over lago Masaya (Masaya-soeen).

Temperaturen rundede i dag 40 grader, hvorfor vi efter gaaturen satte hoej pris paa en gyngestol og en taar kold vand paa terrassen.

Nu her kl. 22.00 siger temperaturen stadig 35 grader, saa vi sender en kaerlig boen til det nationale el-selskab om, at der ikke kommer flere af de stadigt hyppigere stroemafbrydelser, saaledes at baade vi og Soya kan overleve med aircon natten over.