søndag, april 29, 2007

Silas med sin legegruppe
Hver eftermiddag er Silas i legegruppe, hvilket han nyder i fulde drag. Ungerne skiftes til at besoege hinanden, og i onsdags var de paa besoeg hos os.
Ungerne tumler paa madrasserne paa terrassen.
Lau - Otto og Luis - Silas og Sofie


lørdag, april 21, 2007

Udflugt med den Svenske Skole
Loerdag den 21. var udflugtsdag for alle boern, foraeldre og laerer paa den Svenske Skole. Vi drog derfor i kaempe bil-karavane til Lago Nicaragua (Nicaragua-soeen), hvor Alex, Adriano og Siddhartas mor lagde hus til faellesarrangementet.

Vi var naermest ikke kommet inden for doererne, inden ungerne kastede sig i boelgerne - selvfoelgelig under massiv observation af diverse foraeldre. Dem der ikke soegte tilflugt ved vandet anrettede den mad, vi hver isaer havde taget med til faellesbordet, eller sad og hyggesludrede paa terrassen.

Der blev spillet fodbold, gynget og leget til den helt store guldmedalje. Der var derfor ogsaa mange munde at maette, da klokken sagde frokosttid, og alt fra frikadeller til mangosalat fik hurtigt ben at gaa paa.

Desvaerre skulle Anders spille fodboldkamp kl. 16, saa vi maatte forlade arrangementet lidt tidligere end resten af selskabet. Det passede dog fint med Silas' middagslur, saa han gik ud som et lys paa vejen hjem.
Hygge i Haven

tirsdag, april 17, 2007

Smaa stik i hjertet
Carretera Masaya. Downtown Managua, en af byens stoerste boulevarder. Lyskrydset er tresporet i alle retningerne, og bilerne koerer staerkt. Alt for staerkt, fartgraensen paa 40km/t taget i betragtning.

Hun er 10, maaske 11, aar gammel. Bilerne koerer taet forbi hende, fordi hun staar paa den stiblede midterbanestribe. Hun lader ikke til at bemaerke dem, for hun er optaget af at forbinde sin lillebrors hoved med en hvid klud. Han har ikke slaaet sig. Forbindingen er fiktion, men sulten er aegte.

Og her sidder jeg, loerdag formiddag, og kigger paa dem. I min store, soelvfarvede 4-hjulstraekker, bag mine laaste doerer og tonede ruder, paa vej til skoenhedsklinikken. Jeg ved ikke, hvem af os der boer have mest kvalme. Jeg fordi, jeg har mit paa det toerre? Eller dem, fordi de ikke har spist siden igaar?

Det er situationer som denne, der dels faar mig til at taenke - hvorfor er vi her? - dels, DERFOR er vi her!

fredag, april 06, 2007

Paaske paa vulkaner
Paasken er kommet, hvilket betyder aarets varmeste tid, men ogsaa en kaerkommen ferietid for nicaraguanere saavel som danskere. Temperaturen siger 28 grader om natten og op til 38-40 grader om dagen. Med vores nyerhvervede pool og vandtaarn i haven, kan vi dog lige klare den.

De hoeje varmegrader goer vand saa absolut uundvaerdligt. Det er derfor ogsaa naesten uudholdeligt at skulle fylde en pool paa 12.000 liter, eller se paa alle vores naboer, der vander graesplaene morgen og aften, naar ens tanker gaar til de mange tusinde familier paa landet hernede, som lider under stor vandmangel.

Angela vores hushjaelp fortalte os, at de hjemme hos hende sjaeldent kan tappe mere end et par spande vand om dagen pga. den nationale rationering paa vand. De to spande skal straekke til de ca. 20 voksne og boern, som udgoer hendes naermeste familie..... - saadan en viden saetter lidt perspektiv paa vandbesparrende toiletter, og laeren om at taenke to gange inden man traekker ud i toilettet efter nummer 1!

Naa, men indtil nu har vi haft en dejligt afslappende paaske i familiens navn. Langt de fleste nicaraguanerne og udlaendinge drager til kysten for at slippe for Managuas hede, men vores pengepung sagde, at vi skulle blive hjemme, nyde poolen og tage paa korte dagsture ud i landet.

Vores venner Brit og Alfonso, havde truffet samme beslutning, saa igaar stak vi hovederne sammen over en paaske-brunch ved deres pool. Formaalet var selvfoelgelig hygge, men ogsaa at give Silas og Marc, som er jaevnaldrene, en indfoering i den danske tradition med maling af paaskeaeg og efterfoelgende aeg-trilning. Billederne taler vist for sig selv - paasken er et hit hos Silas og Marc.



Paaskedagene har ogsaa tilladt tid til en tur til den smukke koloniby Granada en lille times koersel fra, hvor vi bor. Her moedtes vi med Anders' fodboldven Pierre, som havde arrangeret os en meget smuk sejltur mellem de mange hundrede smaa oeer i Nicaragua-soeen. Det kan bestemt anbefales - der er ikke noget saa afslappende som at toeffe afsted i en lille baad, mens Silas saa baade aber og fiskede flodheste....aberne saa vi ogsaa, men flodhestene.... de var vist for hurtige til vores oejne ;-)

Dagen i dag tog os paa eventyr til en af Nicaraguas stoerste vulkaner, Mombacho, paa 1300 m. Man kan med egen 4hjuls-traekker faa lov at koere til toppen af vulkanen, men vi valgte at stille bilen ved naturreservatets undervisningscenter. Her steg vi op i en motherfucker af en 4hjulstrukket panser-lastbil, som langsomt men sikkert fragtede os til toppen ad en vej, der i aegte tour-de-france-termer var "uden for kategori". Paa toppen gik vi en smuk tur paa en time omkring det ene af Mombachos to kratere - fantastisk udsigt, men temmelig haardt med Silas paa ryggen.


Efter en varm, men smuk, tur taet paa solen, var lidt spise og drikke kaerkomne venner.



GOD PAASKE